Her er vores hjem i Østrig Det er lidt vildt at det eneste vi kendte til vores hjem er hvad vi havde set på billeder og fået fortalt af sidste års værtsfamilie. Vi flyttede ind den 9. Dec og skal være her hele skisæsonen. Huset består af et pension med 9 værelse med plads til 24 gæster, en lille lejlighed til os samt en stald med får, gris, heste og høns. Men mere om de øvrige beboere senere. Huset har ikke været i brug siden i sommers så det har krævet en kærlig hånd og en hel masse knofedt at få det klar til de første gæster. De første gæster kommer dog indtil videre først den 20. Dec, så vi har stadig et par dage til at blive klar. Og nå ja til at stå på ski - det er jo vigtigt at vi kender området, så vi kan hjælpe gæsterne med at komme rundt. Det var alt for nu.
PS. Da jeg er ny i det her hjemmeside/blog halløj, er alle input velkomne :0)